Kashgar ligger i Kina, men er alligevel ikke Kina. Byen er nærmest det mest vestlige, du kan komme i det store kinesiske rige. Tæt på grænserne til Pakistan og Kyrgyzstan. Selv om flere og flere kinesere flytter til Kashgar, er byen stadig primært præget af uyghurerne: Et muslimsk mindretal, hvis udseende, mad og sprog minder om tyrkisk.
Vi havde booket en lokalguide til vores tur rundt i Kasghar og vandt 4 fantastiske dage i selskab med Mohammed. Mohammed er en herlig ung uyghur, der helst ikke taler politik, men som gerne ironiserer over forskellene mellem uyghurerne og kineserne. Han synes for eksempel selv, det er vældig morsomt, at der næsten ikke er flere æsler tilbage i Kashgar: “Det er kineserne – de spiser dem jo”.
Mohammed har i øvrigt ikke meget tilovers for kinesernes madvaner, deres soya og hang til mærkelige dyr. Han tager os derimod glad med til Kashgars bedste Uyghur restauranter, hvor der serveres et festmåltid af grillspyd, pilaf, fladbrød og yoghurt. Og jeg må give ham ret, selvom kødet ofte er lidt for fedt til min smag, så er maden utrolig lækker.
Kashgar er en vigtig handelstation på den gamle silkerute. Silkeruten består af en serie af gamle handelsruter mellem Asien og Europa. Her er i hundredvis af år blevet fragtet silke og andre handelsvarer mellem øst og vest. Byen bærer med sine mange markeder, hestevogne og mennesker med vindbidte ansigter stadig præg af den gamle karavanekultur.
Markederne er en stor del af oplevelsen i Kashgar. Den gamle bazar er et mylder af handlende. Her finder du tæpper, stof, smykker, hatte, porcelæn, knive, træhåndværk, musikinstrumenter, tørret frugt, nødder, te, medicin og meget meget mere. Jeg synes desuden den gamle handelsgade Wustanbowie bag IdKah moskeen er fascinerende. Her finder du den gamle sølvsmed, skrædderen, hattemageren, snedkeren og fascinerende gamle tehuse.
Uanset hvor mange dage du tilbringer i Kashgar, skal du forsøge at planlægge turen, så du får mulighed for at besøge byens hovedattraktion: Det store livlige kreaturmarked, der afholdes hver søndag på en kæmpe markedsplads lidt udenfor byen.
Hvis du er i tvivl om, hvor der er marked, så følger du bare trafikken. Lastbiler fyldt med køer, mindre trehjulede scootere med en ladning får og en gammel husmand, der kommer trækkende med et hest. Der er dyr alle vegne. Der studses får, så de tager sig bedst muligt ud. Der renses hove og tjekkes tænder på stribevis af kvæg. I den bagerste ende er der mulighed for at prøve-ride hesten, før du køber. Der handles, diskuteres og grines.
Det er ikke svært at forestille sig, at der i hundredvis af år er blevet handlet dyr her, på præcis samme måde som de bliver handlet på netop den søndag, hvor jeg fik lov at kigge med.
Når du er ved at få nok af virvar og dyr, er det muligt at finde lidt mere ro ved de mange små boder rundt om på pladsen. Her sælges seletøj, reb, koklokker og hvad man ellers lige står og mangler en søndag på kreaturmarked. Her finder du desuden din frokost: Nuddelsuppe, brød, lammepie, en kop te og tørret frugt.
Meget mere end markeder
Kashgar er meget mere end markeder. Den imødekommende befolkning gør i sig selv området et besøg værd. Kashgars gamle bydel er med sine gamle lerklinede mure også en oplevelse. Og det er med at se den nu, mens den sidste del af den stadig eksisterer, for meget af den er allerede revet ned.
Der findes desuden flere flotte grave og mausoleer i udkanten af Kashgar. Kashgar ligger vest for Taklamakanørkenen, og området er generelt præget af en farve, der minder lidt om det gråbrune ørkensand. Men mausoleerne, og i øvrigt også flere af de fine gamle moskéer, står som en smuk og fascinerende kontrast med deres flotte tegl i klare blå, hvide og grønne farver.
Hvis man kommer om sommeren, er det muligt at arrangere vandre- og mountainbiketur i bjergene vest for byen. Vi havde desuden en rigtig fin afstikker til Yankand, en mindre by 125 km sydvest for Kagshar. Her findes også gamle markedsgader, moskéer samt et smukt mausoleum for flere af områdets tidligere herskere. Jeg vil i øvrigt anbefale at hyre en guide i dette område som minimum til besøg i de fine gamle mausoleer. For der er mange spændende historier og intriger at fortælle om uyghurernes gamle Khaner, deres rådgivere og deres hustruer.
Vi ville gerne have haft en enkelt overnatning hos en lokal familie eller i en mindre by. Men det anbefalede vores rejsearrangør ikke i dette område. Der er af og til demonstrationer og konflikter mellem kinesere og lokale minoritetsgrupper. Vi oplevede også mere omfattende sikkerhedstjek i lufthavnen, end hvad der er normalt andre steder i Kina. Når det er sagt, så følte vi os dog på intet tidspunkt utrygge i området ved den gamle silkerute.